Krisehåndtering

I krisetider er det vigtigt at virksomheden kan håndtere optimering, rationalisering og udvikling på samme tid. I en krisesituation (uanset om der er tale om en fyringsrunde, en fusion eller nedskæringer i almindelighed) er det vigtigt at håndtere de følelser, der følger med hos ledere og medarbejdere.

Ofte får afskedigede medarbejdere hjælp til at bearbejde deres følelser for at kunne komme videre. Den samme omsorg eksisterer sjældent over for de medarbejdere, der skal drive virksomheden videre, selv om mange af de samme følelser af angst og usikkerhed er til stede. Man prøver derimod at drive virksomheden videre med rationelle argumenter, mens det irrationelle er det, som fylder mest hos medarbejderne. Ofte kommer disse følelser til udtryk som vrede, pessimisme, udmattelse, stress, mistro og manglende selvtillid, og fokus er primært på egen overlevelse i stedet for, hvad virksomheden egentlig skal udrette, hvilket får klare konsekvenser for virksomhedens resultatskabelse.

X+CO arbejder med at ruste ledere og medarbejdere til at håndtere og bearbejde deres følelser præget af angst og usikkerhed, så de igen bliver parate til at være engagerede, optimistiske og få tillid til de fremadrettede tiltag, som skal til for at virksomheden overvinder krisen.