skip to Main Content

Udvikling af lederteams

X+COs arbejde med lederteamet tager afsæt i, hvad teamet skal kunne sammen for at løse de forretningsmæssige eller faglige udfordringer

Teamudvikling henvender sig til den ambitiøse leder, som ønsker at teamet skal være et udviklende team.

Ved at blive endnu bedre til at samarbejde, udvikle og/eller implementere ny strategi, løse konflikter, undgå silo-dannelse og bevare fokus på resultatskabelsen. Et ønske om at opnå bedre resultater og udvikle sig som leder.

Hvad
I vores arbejde med ledergrupper er vi fokuseret på at øge gruppens opmærksomhed på det, der foregår i gruppen; den individuelle psykologi, gruppedynamikker og de systemiske faktorer, der har indflydelse på en gruppes evne til at præstere. Det er vigtigt for os at skabe et tillidsfuldt rum, hvor det er muligt at arbejde sammen om at skabe resultater og nå virksomhedens mål.

Hvor meget
Processen skræddersys til den enkelte ledergruppes ønsker og behov. Derfor har den mange former, og forløbet kan sammensættes, så det passer til både økonomi og behov. 

Kontakt os, hør mere og book et møde

Sådan arbejder vi

Vi skaber et tillidsfuldt rum, hvor det er muligt at tale sammen om alt det der forhindrer teamet i at skabe resultater. Det handler om at få konflikter op til overfladen i stedet for at forbigå dem i tavshed, så konflikterne ikke tager ens energi, splitter gruppen, skaber mistrivsel og fjerner fokus fra hovedopgaven.

Det kræver en ledelse, som ønsker at fremelske en ledelseskultur, der både er tydelig og i stand til at fremsætte forventninger og krav, og forudsættere ledere, der er i stand til at være åbne og reflektere over egen ledelsespraksis.

I arbejdet med teamprocesser sikrer vi, at ledergruppen ikke kun lærer om, men også lærer at gøre det. I processen arbejder ledergruppen med aktuelle udfordringer, så den enkelte mærker og lærer at tale om det, som er svært, så energien og fremdriften bevares.

Når teamet først er gået i gang med den proces, vil den fortsætte. Vi hjælper med at skabe et sprog og et rum, hvor der er fokus på udvikling. Processen gør en mærkbar forskel for, hvordan ledergruppen efterfølgende arbejder sammen.

Back To Top